Kender du det, du lige har været i supermarked og har handlet nogle rigtig gode tilbud. Der var kaffe på tilbud, og du har sparet 30 kroner, der var 3 flasker rigtig god vin på tilbud, “spar 100”, du køber 6 flasker til den kommende fest og har lige sparet yderligere 200 kroner, samlet besparelse på et kvarters tid 230 kroner, det blir en god dag…

p-afgifter-dagligvarebutikker-debatDet ellers så gode humør varer kort, da du ser at der er en lille hilsen i forruden, du kan kende den på lang afstand, erfaringen siger dig at små reklamer ikke er i plastchartek. Ganske rigtigt er det en p-afgift på ikke mindre end 750 kroner. Det blir måske alligevel ikke så god en dag, et hurtigt overslags regning fortæller dig at du ikke lige har sparet 230 kroner men mistet mere end 500 kroner!

Det kan bare ikke passe, det er bare ikke i orden, du har stillet skiven som du skal der er noget helt galt. Skiven står på klokken 16.45 helt som det skal, ok måske en millimeter tættere på 16.30, men alligevel… Du kikker dig naturligvis omkring for at få en fornuftig snak med parkeringsvagten, der garanteret godt kan se urimeligheden i afgiften, men han er ikke at finde,  han har jo nok travlt og skal videre til næste butik på sin rute.

Du tænker at du lige må ringe
til parkeringsselskabet når du kommer hjem, de kan de garanteret godt forstå, at når du lige handlet i butikken, der jo ejer parkeringspladsen, lagt en del penge i kassen kan de da ikke være interesseret i at jeg som mangeårig og god kunde skal betale en afgift for at handle hos dem, det forstår de helt sikkert …
Her kunne du eller jeg, formentlig komme med en masse beretninger om de videre forløb, der spænder lige fra at parkeringsfirmaet fastholder p-afgiften, eller handleafgiften om man vil, men butikken er venlig og annullerer afgiften og du slipper for at betale de 750 kroner, til at sagen trækkes helt ud og du ender med en regning på 1600 kroner, afgift og op til flere rykkergebyrer af 200 kroner stykket. Din retfærdighedssans siger dig at den ikke skal betales, men du kommer på andre tanker ved en venlig påmindelse fra parkeringsselskabets Inkassoafdeling med en lille note om RKI registrering mm.

parkeringsbøder ved dagligvarebutikkerneSå stopper den jo nok her for de fleste, ingen plettet straffeattest, ingen registrering i RKI, eller Experians RKI-register ” Danmarks største register over dårlige betalere” som det hedder, men nu 1.600 kroner fattigere, og ikke helt så god en kunde som tidligere.
Nu ville det jo være en fin afslutning at kunne fortælle præcis hvad butikkerne tjener på at udbyde deres kundeparkering til P-bøde-udstednings-selskaberne, men disse oplysninger er ikke sådan bare at google sig til. Europark, en af de helt store oplyser intet på deres hjemme, men henviser til salgsafdelingen.

Du kender det garanteret godt men er det i orden ?
Deltag i debatten og afgiv din stemme og se hvad andre synes

[yop_poll id=”6″]

Har du selv en oplevelse med parkeringsbøder ved dit lokale supermarked kom gerne med din oplevelse og bidrag til debatten. Du kan skrive her på siden  eller på vores Facebookside her

At det er en rigtig god forretning vidner det stadig stigende antal selskaber der skyder op i Danmark om. Og at vi måske også fremover kommer ind på emnet er nok ret sikkert.

Europark
“Euro Park tilbyder deres kunder effektiv og professionel parkeringskontrol i Danmark, samt udlejning af p pladser i størstedelen af Danmark”

Q-park
“Q Park tilbyder Parkeringsopsyn på private parkerings pladser, Q Park går meget op i at parkerinsopsynet sker på en etisk måde, hvilket betyder at de har fokus på kvalitet i form af at levere de bedste parkeringsløsninger til kunder og samarbejdspartnere”

PARKERING DANMARK
“Parkering Danmark tilbyder omkostningsfri parkeringskontrol hvor aftalen kan opsiges med dags varsel, derudover tilbyder de opmærkning af båse til forskellige formål, opsætning af alle typer vejbump, bilspærrer, skilte og standere, samt udfører de dekorativ markering”

PARK ZONE
“Park Zone udfører administration af parkeringspladser, deres formål er at give bilister den bedst mulige plads og parkerer under ordnede forhold, derudover har Parkzone en service der hedder ”Park & Ride” som er en service der kombinerer parkering og offentlig transport”

City Parkeringsservice
“City Parkering tilbyder gratis parkeringskontrol til kunder over hele landet med næsten ingen bindingsperiode, hvor de sørger for administration, kontrol af p-pladserne, skiltning og opkrævning, yderligere tilbyder de også opmærkning af båse”

Easypark
“Interpark tilbyder gratis parkeringskontrol på private parkeringspladser og parkeringsanlæg”

Scan-Park
“Parkeringskontrol og overvågning”

Scanparkering
“Parkeringsservice og opstribning af båse”

Danparkering
“DanParkering tilbyder parkeringskontrol på private parkeringsarealer over hele landet uden omkostning for kunde. Alle aftaler kan opsiges fra dag til dag”

DinParkering
“Gratis Parkeringskontrol, opstilling af vejbump, billetautomater, opmærkning og skilte og standere”

 OnePark
“Vi tilstræber at være den foretrukne leverandør indenfor parkeringsservice og sætter derfor store ambitioner om at være de bedste i et konkurrencepræget marked”

GREEN-PARK
“Green-Park tilbyder innovativ parkeringskontrol til offentlige og private i hele Danmark”